MADS VINDING/JACOB FISCHER OVER THE RAINBOW

To dygtige musikere i duo samarbejde med et bundt klassiske standardmelodier som udgangspunkt. Fuldstændrg som to gamle venner i fortrolig samtale om gamle minder. De musikalske erindringer,som duoen Vinding/Fischer præsenterer, er også minder der deles of mange lyttere. Musikerne giver ofte materialet en ny drejning. Nogle af melodierne er så ofte spillede, at det føles som at opdage dem på ny. Dette er f.eks tilfældet med Johnny Mandels titelmelodi fra filmen og TV-serien Mash, Suicide is Painless Mange kan melodien til bevidstløshed og "kan ikke høre den mere" En auditiv parallel til usynlighed. Men at høre Vindng/Fischers version åbner ens ører for en fin melodi.
Begge musikeres spil og samspil er af højeste klasse og en fornøjelse at lytte til. De deles om soloerne, og selv præsentationen af temaet fordeles mellem dem. Musik af den bløde og stilfærdige slags, der samtidig indeholder en dimension of dyb menneskelig relation. Det er flot!

Jan Strand Jazzspecial dec 2002

FISCHER/VINDING OVER THE RAINBOW 

Sammenspillet på denne cd tangerer det fuldendte inden for sin genre. Det intime duo-format blev i sin tid lanceret of Bill Evans og Jim Hall(nå ja, of Eddie Lang og Joe Venuti,hvis vi skal gå langt tilbage), og det har haft nogle fornemme udøvere hertillands med NHØP som gennemgående figur i samspil med Kenny Drew,Ole Kock Hansen og Oscar Peterson.
Genren forekommer umiddelbart enkel, men hvis velklangen ikke skal degenerere til lydtapet, kræves der telepatiske evner. Ved denne lejlighed er det altså to strenge-instrumenter,der slippes løs på hinanden og på en række amerikanske standard-melodier som van Heusens Polkadots and Moonbeams og Cole Porters Love for Sale. Hertil kommer en specialitet, som især NHØP og Kock Hansen - de grundtvigianske tanke-tvillinger fra Osted - har opdyrket: et bidrag fra Danmarks Melodibog. Her er det Thorvald Aagaards Jeg ser de bøge lyse øer, der præsenteres i en let latiniseret udgave, og den lyder kønnere, end den gjorde under min barndoms morgensang, skal jeg hilse og sige.
I det hele taget hengiver Vinding og Fischer sig uden blufærdighed til den rene vellyd. Det er ikke ensbetydende med, at musikken bliver uenergisk - der er ilter fremdrift og humoristiske citater i Love for Sale. Men det meste af tiden står barometret på meget smukt.
Og hvor er Jacob Fischer dog en vidunderlig musiker! Han kan ikke bare spille følelsesfuldt, men ægte passioneret, og i mit private guitar-panteon indtager han nu æres pladsen. COPECD 047 / GDC. 57: 36. Jacob Fischer (g), Mads Vinding (b).

Søren Schou  Jazzspecial feb 2003